Midsommervisen 

Vi elsker vort land,

når den signede jul

tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,

når om våren hver fugl

over mark under strand

lader stemmen til hilsende triller sig bøje:

vi synger din lov over vej, over gade,

vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,

men den skønneste krans

bli'r dog din, sankte Hans,

den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,

- men den skønneste krans

bli'r dog din, sankte Hans,

den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,

når hver sky over marken velsignelsen sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand

giver rigeligst gave til flittige hænder;

når ikke vi pløjer og harver og tromler,

når koen sin middag i kløveren gumler:

da går ungdom til dans

på dit bud sankte Hans!

ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,

- da går ungdom til dans

på dit bud sankte Hans!

ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,

og med sværdet i hånd

skal hver udenvælts fjende beredte os kende,

men mod ufredens ånd

over mark, under strand

vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:

hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,

dem vil vi fra livet med glædesblus holde,

vi vil fred her til lands,

sankte Hans, sankte Hans!

den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,

- vi vil fred her til lands,

sankte Hans, sankte Hans!

den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.

Vi elsker vort land,

og vi hilser den drot,

som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:

på hans eventyr-slot

kan hver kvinde, hver mand

et eksempel for livet i kærlighed finde!

Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,

et minde vi vil dog i hjertet os tegne:

fra sagnrige nord

gaar en glans over jord -

Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,

- fra sagnrige nord

gaar en glans over jord -

Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!